Mange danskere overvejer at skifte bank, fordi de er utilfredse med bankens service eller ikke synes, de får nok ud af deres aftaler. Men for rigtig mange bliver overvejelsen ved tanken.

Det virker uoverkommeligt at skulle flytte alle sine konti, lån og aftaler, men sandheden er, at det slet ikke er så besværligt, som mange af os går rundt og tror. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvor let det faktisk er at skifte bank, hvis du tror, du kan få mere ud af dine penge et andet sted.

Afklar dit behov

Du undgår ikke at forbedre dig lidt inden et eventuelt bankskifte. For det første er det en god ide at klargøre dine behov, inden du skifter bank; hvad er det, du søger hos din nye bank? Er det en lavere rente på dit lån? En bedre rente på din pension? Eller noget helt tredje? Det kan også være en god ide at tænke over, hvilken type bank, du gerne vil have; vil du have en mindre, lokal bank, der ligger tæt på dit hjem, og hvor du får en mere personlig service, eller er du mere interesseret i en bank, hvor det meste kan klares over netbanken? Spørgsmål som disse kan være værd at stille sig selv, da det både kan spare dig for penge, men også sikre at du ikke skal skifte bank igen om et halvt år.

Sammenlign tilbud fra flere banker

Efter du har afklaret dine behov, er det blevet tid til at undersøge, hvad de forskellige banker kan tilbyde. Her er det bedste du kan gøre at sammenligne tilbud fra flere banker, så du kan træffe det rigtige valg for dig. Mange bruger sider som pengepriser.dk og mybanker.dk til at sammenligne renter og gebyrer.

Hav lønsedler, årsopgørelse og et budget klar

Når du har fundet en bank, der matcher dine behov og forventninger skal du forberede dig til det første møde. Her kan det være en god ide at have et par lønsedler med, din seneste årsopgørelse og et realistisk budget over dine udgifter, så banken har et overblik over din økonomi. Det giver både dig og dem den bedste forudsætning for at sammensætte en fordelagtig aftale.

Banken klarer resten

Herefter er dit arbejde stort set klaret. Det eneste, du skal være opmærksom på undervejs, er, at de tilbud, du finder undervejs i din forberedelse, ikke altid stemmer hundrede procent overens med virkeligheden. Der kan være visse krav, der skal opfyldes for at tilbuddet træder i kraft, men oftest vil det ikke koste dig noget at skifte bank, da du er en potentiel kunde for banken. Der kan dog være udgifter forbundet med at afvikle og overflytte lån og pensionsopsparinger hos din nuværende bank.

Udover det kan du læne dig tilbage og lade banken klare resten af arbejdet. De kan sørge for at give din arbejdsgiver og offentlige myndigheder besked om dit skift af bank, og de kan også overflytte betalingsaftaler, så dine regninger bliver betalt i tide fra dine nye kontorer.

Så det er meget lettere end du tror

Som vi forhåbentligt har vist her, så er det slet ikke så uoverskueligt og angstprovokerende at flytte bank, som det måske kan synes. Det er lettere, end du tror, så tøv ikke med at gøre tanke til handling og skift bank, hvis du ikke får det fulde udbytte ud af dine penge hos din nuværende bank.

Læs mere om hvordan du kan skifte bank hos informeo.

Kategorier: Spar penge